Hvad Europa kan lære af den skandinaviske transportregulering

De skandinaviske lande viser, at en smartere regulering af transporten fører til færre kørsler, lavere omkostninger og mindre CO₂. Hvornår følger Europa efter?

Mens resten af Europa stadig diskuterer transportregulering, har finske og svenske transportvirksomheder i årevis kørt med 78 ton. Danmark klarer sig med 72 ton. Resultaterne er tydelige: færre kørsler, lavere omkostninger og mindre udledning pr. transporteret ton.

Det er resultatet af et bevidst valg om at tilpasse vægt- og længdebestemmelserne til, hvad logistikken og infrastrukturen rent faktisk kan klare, inden for rammerne af sikkerhed og belastning af infrastrukturen.

Torben Krog, der arbejder i den skandinaviske transportbranche, ser det i praksis hver dag:
»Lastbilerne er længere, men man kan laste mere. Det er hele pointen, og netop det er det, de europæiske politikere endnu ikke ser. Vi bliver alle tvunget til at gøre noget ved CO₂-udledningen, omkostningsreduktionen og kapacitetsforøgelsen. Lovgivningen her gør det muligt. Den andre steder i Europa hindrer det.«

Hvad er forskellen i forhold til resten af Europa? Ikke ambitionen om at blive mere bæredygtig. Den findes bredt.
Forskellen ligger i viljen til at bruge lovgivning som et strategisk redskab i stedet for som en bremse.

Hver ekstra ton lastekapacitet betyder en tur mindre.
Hver tur mindre betyder mindre brændstof, mindre slitage og mindre CO₂.

Regnestykket er simpelt.
Det politiske valg er det ikke.

Beviserne er der. Spørgsmålet er ikke, om Europa skal tilpasse sin transportlovgivning. Spørgsmålet er, hvor længe det har råd til ikke at gøre det.

Se også andre indlæg